1. Hjem Brother
  2. Om Brother
  3. Nyheder
  4. 2025
  5. Brother opnår RBA's højeste udmærkelse på fire af deres produktionsanlæg

Brother opnår RBA's højeste udmærkelse på fire af deres produktionsanlæg

Brother Industries, Ltd. (Præsident: Kazufumi Ikeda) meddelte, at fire af Brothers produktionsanlæg nu har modtaget RBA Platinum-certificering, hvilket er den højeste vurdering i Validated Assessment Program (VAP)-revisionen, som evaluerer overholdelse af Responsible Business Alliance (RBA) Code of Conduct.

RBA -certificerede produktionsanlæg i Brother Group (oktober 2024)

•    BROTHER INDUSTRIES (VIETNAM) LTD1. modtog platincertificering den 29. oktober 2024
•    BROTHER INDUSTRIES, LTD. (Hoshizaki Factory)2 modtog platincertificering den 3. maj 2024
•    BROTHER TECHNOLOGY (SHENZHEN)1 LTD. modtog platincertificering den 3. oktober 2023
•    BROTHER INDUSTRIES (PHILIPPINES)3, INC. modtog platincertificering den 18. november 2023

RBA er en nonprofitorganisation, der støtter rettighederne og trivslen for arbejdere og samfund, der er berørt af globale forsyningskæder. Organisationens adfærdskodeks indeholder standarder, der skal sikre, at arbejdsforholdene er sikre, at arbejderne behandles med respekt og værdighed, og at forretningsaktiviteterne er miljømæssigt ansvarlige og udføres etisk korrekt. Organisationen anmoder sine medlemmer om at overholde de respektive standarder gennem deres ledelsessystemer. Efter denne adfærdskodeks udføres en VAP-audit af en tredjepartsorganisation, der er godkendt af RBA, og der udstedes sølv- (160 point eller mere), guld- (180 point eller mere) eller platincertificering (hele 200 point) afhængigt af evalueringsscoren.

Henning Elkjær, salgsdirektør for Danmark og Norge hos Brother Nordic A/S, siger: ”Disse akkrediteringer er et bevis på det engagement, Brother har i forhold til vores kolleger, kunder og partnere på verdensplan. Som virksomhed har vi altid bestræbt os på at tilpasse alt, hvad vi gør, til vores ”at your side”-motto. Det betyder, at vi er dedikerede til at producere produkter af høj kvalitet på en ansvarlig, og etisk måde, med fokus på miljøet, og at opnå platinstatus på fire af vores store fabrikker er en bekræftelse på det arbejde, vi gør for at opnå dette”.

Brother-koncernen har identificeret fem væsentlige forhold for at ”bidrage til samfundet og hjælpe med at beskytte jorden”, som er ”vores formål” i Brother-koncernens vision for FY2030, ”At your side 2030”. For at imødekomme ét af de væsentlige punkter, ”at forfølge en ansvarlig værdikæde”, satte koncernen sig som mål at opnå RBA Gold-certificering for tre af koncernens produktionsfaciliteter inden FY2024. Brother-koncernen har overgået dette mål ved at opnå platincertificering på fire af sine produktionsanlæg, BROTHER INDUSTRIES (VIETNAM) LTD. og BROTHER INDUSTRIES, LTD. i 2024, og BROTHER TECHNOLOGY (SHENZHEN) LTD. og BROTHER INDUSTRIES (PHILIPPINES), INC. i 2023.

Brother-koncernen vil fortsat gøre en indsats for at skabe en ansvarlig værdikæde gennem sit engagement i RBA's Code of Conduct og CSR-indkøb, der omhandler aspekter som menneskerettigheder og miljø.

 

Noter:
1.    Produktion af printere og alt-i-én-printere
2.    Produktion af printhoveder til inkjetprintere samt relaterede komponenter etc.
3.    Produktion af printere, alt-i-én-printere og labelløsninger