Find en Brother-forhandler Find din nærmeste Brother-forhandler, hvor du kan købe printere, labelprintere, scannere og tilbehør eller få råd og vejledning til den bedste løsning til netop dit behov. Find forhandler
Brother blækpatroner, tonere, tape og labels Hold dine enheder kørende uden problemer med originale blækpatroner, tonere, tape, labelruller, papir i den bedste kvalitet og reservedele, der hurtigt kan udskiftes Find forbrugsstoffer
Har du styr på sikkerheden? Sådan sikrer du virksomhedens printere og dokumenter 04 april 2023 04 juni 2024 5 minutters læsning Slået op af Brother Nordics Global Technology Solutions and Services Provider Brother Nordic A/S 04 april 2023 04 juni 2024 5 minutters læsning I en verden med et konstant stigende trusselsniveau er de fleste IT-fagfolk meget bevidste om, at deres computernetværk står over for en lang række cybertrusler. Det kan resultere i mistet adgang til produktionsdata på grund af et ransomware-angreb eller ulovligt videresalg af kundeoplysninger eller data, og konsekvenserne kan være katastrofale, både hvad angår virksomhedens image og drift. Men printersikkerhed er tilsyneladende ikke et fokusområde for alle IT-beslutningstagere – for nogle er det ligefrem et blindt punkt. I 2022 foretog analysefirmaet Quocirca en undersøgelse omkring sikkerhedsrisici blandt IT-beslutningstagere. Her blev medarbejdernes hjemmeprintere kun nævnt af 24 procent af respondenterne og havnede på en femteplads. Sikkerheden for kontorprintere lå endnu lavere og blev kun nævnt af 21 procent.. Og det til trods for, at to tredjedele af virksomhederne fortalte Quocirca, at de havde oplevet datatab på grund af usikre printprocedurer. Den gennemsnitlige omkostning pr. brud på datasikkerheden var DKK 4.352.000 mens andre ”ukvantificerbare” konsekvenser var tabt forretningskontinuitet og forstyrrelser i forretningsgangene. Der er desværre tale om et tveægget sværd. Tabet af eller uautoriseret videregivelse af et eneste fortroligt dokument kan i sig selv være katastrofalt nok. Det kan godt være, at uenighederne mellem det amerikanske justitsministerium og Donald Trump om, hvorvidt klassificerede dokumenter blev fjernet fra Det Hvide Hus, trækker overskrifter. Men hvis en udprintet, privat journal havner i de forkerte hænder, kan det være direkte ødelæggende for det pågældende menneske. Derudover udgør printere og scannere også en sikkerhedsrisiko i sig selv. Moderne printere er ofte computerenheder med stor kapacitet og indbygget lagerplads, og de har som regel masser af tilslutningsmuligheder, eksempelvis Ethernet, wi-fi, Bluetooth og USB. I oktober 2022 annoncerede forskere ved Cybernews at de havde hacket 28.000 ubeskyttede printere, for at fremhæve sikkerhedsrisikoen. De tog ”kontrol” over printerne og printede en kort vejledning om printersikkerhed på dem. Samtidig påpegede de, at mindre samvittighedsfulde personer kunne have skaffet sig adgang til fortrolige dokumenter i printerens hukommelse og trukket dem ud. Eller de kunne have benyttet de kompromitterede printere som springbræt til dybere indtrængen i virksomhedens netværk. Eller de kunne have anvendt printerne til DDoS-angreb, spamming eller crypto-mining. Hold dine netværk sikre mod hackere Hvordan lukker man så hullerne og får styr på printersikkerheden? Det er nødvendigt at indføre trelags-sikkerhed for at holde sit netværk, sine printere og sine dokumenter sikre. Trelags-sikkerhed omfatter hele netværket (dokumenter, printere og netværk) samt edge-enheder (firewalls, routere, webservere og alt andet med offentlig adgang) og endpoint-enheder, som arbejdsstationer og mobiltelefoner, der er tilsluttet netværket, med henblik på at etablere en effektiv plan for sikkerhedsstyring. En god, overordnet praksis for netværkssikkerhed er af afgørende betydning. Al unormal trafik ind i, ud af og på tværs af netværket bør overvåges for at opdage mistænkelige mønstre. Spørgsmålet er bare, om der også er tilstrækkelig opmærksomhed på trafikken til og fra kopimaskiner, printere og scannere? Og hvad med selve maskinerne? Det er vigtigt at huske på, at ældre maskiner kan være usikre og have firmware, der er svær at opdatere. Det gør dem mere sårbare over for hackere. Moderne maskiner bør have sikkerhedsfunktioner som porthåndtering og dokumentkryptering, hvis formål det er at forhindre hackere i at få adgang. Adgangskodebeskyttelse og autentificeringsteknologi er med til at sikre, at kun godkendte brugere kan printe til maskinerne og få adgang til dokumenterne. Det er dog op til virksomhederne at sikre, at funktionerne implementeres korrekt. Man kan også tage skridtet videre og kræve, at medarbejderen går helt hen til printeren og godkender print af sit dokument ved hjælp af pinkode eller kort. Det er med til at sikre, at andre ikke kan opsnappe det. Det opnås bedst ved hjælp af en platform til printstyring. Her kan man se, hvem der gør hvad på tværs af netværket, og man kan oprette, håndhæve og overvåge sikkerhedspolitikker og arbejdsgange helt ned til de enkelte maskiner og medarbejdere. Måske giver det mening at finde en printerleverandør, der tilbyder MPS-løsninger, og som kan være behjælpelig med at evaluere sikkerhedssituationen og i det hele taget etablere en mere effektiv printerdrift. Quocircas undersøgelse viste, at virksomheder med en MPS-løsning generelt har en højere bevidsthed om sikkerhedsrisici. Desuden er de mere bevidste om deres sikkerhedsposition og har nemmere ved at gardere sig mod sikkerhedsudfordringer. Man glemmer nemt, hvor avancerede og intelligente moderne printere og andre enheder egentlig er. Men én ting er sikker: Den fejl begår hackere og cyberkriminelle ikke. Læs mere om, hvordan Brother kan hjælpe din virksomhed. Kontakt os, eller læs mere om sikkerhed her. Sikkerhed Innovation Mere fra Sikkerhed