1. Hjem Brother
  2. EcoPro abonnement
  3. EcoPro vilkår & betingelser

VILKÅR OG BETINGELSER FOR ECOPRO ABONNEMENTSORDNING

"EcoPro" er Brothers abonnementsordning ("Abonnement"), som er en printtjeneste baseret på cirkulær økonomi, der kan anvendes i kombination med din eksisterende, kompatible Brother-printer. Abonnementet løber, indtil det opsiges, og hver måned skal du betale et fast månedligt beløb for et bestemt antal sider, du udskriver, samt ekstraomkostninger for overskydende sider ud over den mængde, der er inkluderet i Abonnementet. Som en del af dit Abonnement sender vi dig blækpatroner og tonere ("Blæk/toner"), når du har brug for det, og sørger for vedligeholdelse og support af din printer ("Support"). 

Denne side beskriver de juridiske vilkår og betingelser ("Vilkår") for vores EcoPro abonnementsordning, der findes på [https://www.brother.dk/] ("Vores Hjemmeside"). Du bedes læse disse Vilkår grundigt, før du tegner et Abonnement. Disse Vilkår indeholder oplysninger om, hvem vi er, hvad der er omfattet af Abonnementet, hvordan du og vi kan ændre eller ophæve købsaftalen, hvad du skal gøre, hvis der opstår et problem, og andre vigtige oplysninger. Hvis du ikke accepterer disse Vilkår, eller hvis du har spørgsmål til dem, bør du ikke afgive en ordre, og du bedes kontakte os via WhatsApp.

Din brug af Vores Hjemmeside er underlagt særskilte vilkår og betingelser. Vores Hjemmeside publiceres af en filial af Brother International Europe Limited, der driver virksomhed i Holland, og dataene på Vores Hjemmeside hostes af Microsoft Ireland Operations Limited, One Microsoft Place, South County Business Park, Leopardstown, Dublin 18 D18 P521 (Tlf.: +353 (1) 2953826).

 

1. OPLYSNINGER OM OS, OG HVORDAN DU KAN KONTAKTE OS
Hvem er vi. Vi er en filial af Brother International Europe Limited, der driver virksomhed i Holland. Vores filialadresse er Zanderij 00025, Amstelveen, Holland, 1185ZM. Vores momsnummer i forhold til forbrugersalg er NL863205604B01. Vores momsnummer i forhold til erhvervssalg er SE502064094101. Brother International Europe Limited er et selskab registreret i England og Wales med hjemsted på adressen Brother House, 1 Tame Street, Audenshaw, Manchester, M34 5JE. Virksomhedens registreringsnummer er 00664172.

Kontakt os. Du kan kontakte os via e-mail info@brother.dk eller via WhatsApp.

WhatsApp Live Chat
Du kan chatte med vores kundeserviceteam på livechatten

Mandag-fredag kl. 9-17:30

Sådan chatter du
1. Åben WhatsApp
2. Scan QR-koden med dit kamera, klik på dette link eller indtast +45 93 75 14 85 i WhatsApp

Kontakt til dig. Hvis vi har brug for at komme i kontakt med dig, bruger vi det telefonnummer, den e-mailadresse eller den postadresse, du har oplyst på din konto. Vi (og/eller vores forsendelsespartnere) kan sommetider også bruge SMS, WhatsApp eller andre beskedtjenester, hvis du er indforstået dermed, til at sende opdateringer om ordrer og forsendelser til dig. Du kan få flere oplysninger om, hvordan og hvorfor vi kontakter dig, og hvordan vi håndterer dine personoplysninger (f.eks. dine kontaktoplysninger), i vores Privatlivspolitik.

"Skriftligt" omfatter e-mails. Når vi bruger ordet "skriftligt" i disse Vilkår, omfatter det også e-mails.

 

2. SÅDAN GÆLDER DISSE VILKÅR FOR DIG
Vi tilbyder EcoPro-abonnementer til forbrugere og erhvervskunder. Hvis en del af disse Vilkår kun vedrører forbrugere eller erhvervskunder, anfører vi det tydeligt nedenfor.

Du er forbruger, hvis du er en privatperson, og du udelukkende eller hovedsageligt tegner et Abonnement til personlig brug og ikke til brug i forbindelse med din virksomhed, din forretning, dit fag eller din profession.

Hvis du er erhvervskunde, udgør disse Vilkår (sammen med de dokumenter, der henvises til i disse Vilkår), hele aftalen mellem os i forbindelse med dit Abonnement. Du anerkender, at du ikke har henholdt dig til nogen erklæringer eller garantier, der er afgivet af eller på vegne af os, som ikke er anført i disse vilkår.

Der gælder andre vilkår for køb af Brother-produkter. Gå ind på Vilkår og betingelser ved websalg for at se de vilkår, der gælder for køb af Brother-produkter.

 

3. SÅDAN TEGNER OG AKTIVERER DU ET ABONNEMENT

Hvem kan tegne abonnement? Vi leverer kun Blæk/Toner som en del af et Abonnement købt via vores [danske] hjemmeside til adresser på det danske fastland.  Hvis du gerne vil tegne et Abonnement og få Blæk/Toner leveret til et andet land end Danmark, bedes du gå ind på vores globale oversigt eller kontakte os via WhatsApp.

Hvordan tegner men et abonnement? Du kan tegne et Abonnement på Vores Hjemmeside. Når du har valgt det Abonnement, du ønsker at købe, vil du blive guidet gennem købsprocessen vha. en række instruktioner på skærmen. Ved at klikke på knappen "Gennemfør køb" i slutningen af betalingsprocessen indgår du en bindende aftale med os om det Abonnement, der er omfattet af ordren, som omfatter månedlige betalinger fra den dato, hvor dit Abonnement aktiveres, og indtil det opsiges. Som en del af abonnementsprocessen skal du oprette en konto på Vores Hjemmeside (hvis du ikke allerede har en) ("Konto"), og i den forbindelse skal du anføre en gyldig e-mailadresse og oplysninger om en gyldig betalingsmetode, der kan anvendes til de månedlige betalinger. Vi sender en bekræftelse til dig pr. e-mail med oplysninger om det Abonnement, du har tegnet, så snart du har afgivet din ordre. 

Sådan aktiverer du dit abonnement. For at modtage Support og Blæk/Toner skal du aktivere dit Abonnement ved at indsætte blækpatroner og tonere i din printer, som er kompatible med Abonnementet. Abonnementet starter på den dato, hvor du aktiverer dit Abonnement ("Abonnementets startdato"), og vi sender dig en e-mail med bekræftelse på aktiveringen, inkl. en bekræftelse af Abonnementets startdato. 

 

4. DIT ABONNEMENT
Abonnements startdato og varighed. Dit Abonnement løber fra Abonnements startdato og fortsætter, indtil enten du eller vi opsiger det i overensstemmelse med disse Vilkår ("Abonnementsperiode").

Sider omfattet af Abonnementet. Hver måned overvåger vi, hvor mange sider du udskriver. Hvert Abonnement omfatter et bestemt antal sider, du kan udskrive hver måned som en del af dit Abonnement ("Sider omfattet af Abonnementet"). Det antal Sider, der er omfattet af Abonnementet, varierer fra Abonnement til Abonnement. Her kan du finde oplysninger om de forskellige abonnementer.

Hvis du i løbet af Abonnementsperioden ikke udskriver alle de Sider, der er omfattet af Abonnementet, i løbet af en måned, kan de ubrugte sider overføres til næste måned. Der kan maks. overføres det dobbelte af det antal Sider, der er omfattet af Abonnementet, som du har ret til på en måned. De overførte sider bliver først brugt, når du har udskrevet alle de Sider, der er omfattet af Abonnementet, for den pågældende måned. Ubrugte sider, der ikke kan overføres, går tabt og refunderes ikke.  

Hvis du i en måned i løbet af Abonnementsperioden udskriver flere sider end de Sider, der er omfattet af Abonnementet, samt eventuelle ubrugte sider, der er overført fra tidligere måneder, vil du blive opkrævet betaling for sådanne ekstra sider i overensstemmelse med de priser, der er beskrevet i dit Abonnement.

Blæk/Toner. Hvis du ikke allerede har blækpatroner eller tonere i din printer, der kan indgå i Abonnementet, sender vi dig et startsæt med Blæk/Toner, så snart du har tegnet et Abonnement. I løbet af Abonnementsperioden overvåger vi dit forbrug af Blæk/Toner via din printer, og vi sender automatisk ekstra Blæk/Toner til dig i overensstemmelse med dit forbrug, så du kan udskrive de Sider, der er omfattet af Abonnementet, og eventuelle ekstra sider. Omkostningerne til Blæk/Toner og levering deraf til dig på enten den danske adresse, der er registreret på din Konto, eller til dit lokale afhentningssted (som du får nærmere besked om af vores forsendelsespartner) er inkluderet i den månedlige betaling.

Blæk/Toner, som vi leverer i løbet af Abonnementsperioden, kan kun bruges i forbindelse med dit Abonnement. Når dit Abonnement ophører, fungerer disse forbrugsstoffer ikke længere, og du skal returnere dem til os.  Du må ikke videresælge Blæk/Toner, og du må kun bruge det til eget brug eller erhvervsmæssig brug (alt efter hvad der er relevant) i overensstemmelse med disse Vilkår. 

Support. I løbet af Abonnementsperioden yder vi support til den Brother-printer, du bruger i forbindelse med Abonnementet, i overensstemmelse med en eventuel Brother-producentgaranti, du har i forhold til den pågældende printer. Hvis denne garanti er udløbet (eller udløber på et hvilket som helst tidspunkt i Abonnementets løbetid), forlænger vi den i hele Abonnementets løbetid. Dette er et tillæg til en eventuel lovpligtig reklamationsret og påvirker ikke dine lovbestemte rettigheder. For garantibetingelser eller oplysninger om, hvordan du fremsætter et krav under garantien, se venligst her.

Genbrug. Hver gang, vi sender dig Blæk/Toner, modtager du også en forudbetalt returkuvert. Du skal returnere dine brugte forbrugsstoffer til os så hurtigt som muligt ved at bruge denne returkuvert eller ved at kontakte os via WhatsApp. Når dit Abonnement er ophørt, kan du også bortskaffe din printer ved at sende den til os. Medmindre andet er aftalt, er det dig, der skal afholde omkostningerne i den forbindelse. Du kan finde yderligere oplysninger her. Hvis du sender printeren til os, bliver vi ejer af den, og vi kan istandsætte, genbruge eller bortskaffe den, som vi finder det passende.

 

5. PRIS OG BETALING
Oplysninger om priser. Du kan til enhver tid tjekke din faktureringsdato, dit forbrug, eventuelle kampagner/prøveperioder, månedlige abonnementsbetalinger og eventuelle gebyrer for overskridelse og/eller administrere din betalingsmetode via din Konto, som du kan få adgang til via Brother Mobile Connect-appen.

Hvad og hvornår skal du betale? Du skal betale for dit forbrug hver måned fra Abonnementets startdato, og indtil Abonnementet ophører. Betalingen omfatter det månedlige abonnementsbeløb i henhold til dit Abonnement og eventuelle gebyrer for overskridelse af sider for den pågældende måned, som også er anført i dit Abonnement ("Månedlig betaling"). Den Månedlige betaling opkræves ved udgangen af hver faktureringsmåned på den faktureringsdato, der er oplyst på din konto ("Faktureringsdato").

Betalingsmetode. Du skal til enhver tid i Abonnementsperioden have tilknyttet en gyldig betalingsmetode til din Konto. Du giver os tilladelse til at opkræve den Månedlige betaling via din betalingsmetode på eller efter Faktureringsdatoen i hver enkelt måned i Abonnementsperioden.

Prøveperiode og kampagner. Vi har mulighed for at tilbyde dig en prøve- eller kampagneperiode, hvor du ikke vil blive opkrævet abonnementsbetaling for dit Abonnement (men eventuelle gebyrer for overskridelse af sider vil stadig være gældende). Længden af en prøve- eller kampagneperiode fremgår af din Konto. Hvis du ikke ønsker at fortsætte Abonnementet efter udløbet af prøve- eller kampagneperioden, skal du opsige dit Abonnement inden udløbet af din prøve- eller kampagneperiode. Den Månedlige betaling træder i kraft fra den dag, hvor din prøve- eller kampagneperiode udløber. Du er begrænset til én prøveperiode pr. Brother-printer og pr. konto.  [Vi kontakter dig, inden din prøve- eller kampagneperiode udløber, for at give dig mulighed for at opsige dit Abonnement].

Fakturaer. Vi sender dig en faktura pr. e-mail. Hvis du har brug for en papirfaktura, bedes du kontakte os via WhatsApp.

Manglende betaling. Hvis vi ikke er i stand til at opkræve betaling, enten fordi din valgte betalingsmetode er udløbet, pga. utilstrækkelig dækning eller andet, kontakter vi dig for at forsøge at opkræve betaling. Hvis vi ikke er i stand til at opkræve betaling fra dig inden for 7 dage efter den planlagte betalingsdato, kan vi annullere dit Abonnement, indtil det bliver muligt at opkræve betaling. Hvis vi ikke er i stand til at kontakte dig, eller hvis du ikke er i stand til at sørge for betaling inden for 13 dage efter den planlagte betalingsdato, kan vi opsige dit Abonnement.

Ændringer af dit Abonnement foretaget af os. Vi kan til enhver tid ændre prisen på vores ydelse. Vi vil dog underrette dig om sådanne ændringer mindst 30 dage i forvejen, og sådanne ændringer vil ikke gælde før starten af den næste Faktureringsmåned efter udløb af varslet. I tilfælde af en prisstigning kan du uden omkostninger opsige dit Abonnement i overensstemmelse med pkt. 8 og 9 inden for en periode på 30 dage efter meddelelse om prisstigningen.

Ændringer af dit Abonnement foretaget af dig. Du kan opgradere eller nedgradere dit Abonnement én gang i hver Faktureringsmåned ved at vælge en anden mulighed i Brother Mobile Connect-appen eller ved at kontakte vores Kundeservice. Hvis du opgraderer eller nedgraderer dit Abonnement, gælder følgende:

(a) Hvis du nedgraderer (dvs. vælger en billigere løsning, som indeholder færre Sider, der er omfattet af Abonnementet):
Vil det reducerede månedlige beløb og antallet af Sider, der er omfattet af Abonnementet, gælde med virkning fra den første dag i din næste Faktureringsmåned, og
i den aktuelle Faktureringsmåned vil du blive opkrævet det beløb, du er blevet opkrævet indtil nu.
I slutningen af den Faktureringsmåned, hvor du nedgraderer, bruger vi din "gamle" kvote for Sider, der er omfattet af Abonnementet, til at beregne eventuelle overskydende betaling, og det nye antal Sider, der er omfattet af Abonnementet, til at beregne en eventuel overførsel.

(b) Hvis du opgraderer (dvs. vælger en dyrere løsning, som indeholder flere Sider, der er omfattet af Abonnementet):
Vil det øgede antal Sider, der omfattet af Abonnementet, gælde med det samme, og
det nye højere månedlige beløb vil gælde for den aktuelle Faktureringsmåned, og
vi bruger din opgraderede kvote for Sider, der er omfattet af Abonnementet, til at beregne eventuel yderligere betaling, og en eventuel overførsel ved udgangen af den aktuelle Faktureringsmåned.

(c) Hvis du er i en prøve- eller kampagneperiode, når du opgraderer eller nedgraderer dit Abonnement, vil din prøve- eller kampagneperiode ikke blive berørt. Du vil ikke være berettiget til en forlængelse af din nuværende prøve- eller kampagneperiode som følge af en opgradering eller nedgradering.

 

6. DINE FORPLIGTELSER
Brug af dit Abonnement. Du må ikke bruge dit Abonnement eller de tjenester, vi leverer til dig, som en del af eller i forbindelse med ulovlige aktiviteter. Du er eneansvarlig for at sikre, at abonnementet bruges i overensstemmelse med loven i hele Abonnementsperioden. Vi kan ikke holdes ansvarlige for lovovertrædelser begået af dig. Hvis du er en erhvervskunde, må du ikke bruge dit Abonnement til at fremme nogen form for print- eller kopivirksomhed (hverken direkte eller indirekte).

Printerkompatibilitet. Du er eneansvarlig for at sikre, at din Brother-printer er kompatibel med det Abonnement, som du vælger som en del af din ordre. Her kan du finde oplysninger om de Brother-printermodeller, der er egnede til brug sammen med EcoPro-abonnementer.

Din printer. Du skal betjene din Brother-printer i overensstemmelse med de specifikationer, manualer og instrukser, der udleveres af eller på vegne af os.

Fjernforbindelse. I hele Abonnementsperioden giver du os tilladelse til, uden varsling, at få fjernadgang til, overvåge og foretage ændringer af din Brother-printers hardware eller software og til at modtage alle de oplysninger fra din Brother-printer, som vi anser for nødvendige for at kunne levere Abonnementet. Du skal for egen regning sørge for, at din Brother-printer er tilsluttet internettet og korrekt konfigureret til at dele dine brugsoplysninger med os på alle tidspunkter i løbet af Abonnementsperioden. Hvis du ikke gør det, kan vi muligvis ikke levere Blæk/Toner eller Support, men du kan stadig blive opkrævet betaling. For yderligere oplysninger om vores brug af dine oplysninger, se vores privatlivspolitik.

Opsigelse pga. manglende brug. Hvis du ikke bruger Abonnementet, eller hvis din Brother-printer er frakoblet vores netværk i mere end 3 på hinanden følgende måneder, kan vi opsige dit Abonnement ved skriftlig meddelelse.

Installation af opdateringer. Hvis du ikke installerer de opdateringer, vi leverer, inden for en rimelig tid, er vi ikke ansvarlige for eventuelle deraf følgende compliance-fejl eller manglende mulighed for at bruge dit Abonnement.

 

7. I TILFÆLDE AF ET PROBLEM
Tjek. Du bør tjekke Blæk/Toner og andet tilbehør eller andre dele, som vi sender til dig, så snart du modtager dem. Hvis du opdager en fejl eller problemer med disse, skal du straks kontakte os via WhatsApp.

Forgæves levering. Hvis forsendelsespartneren forsøger at levere Blæk/Toner til din leveringsadresse, og der ikke er nogen til stede på adressen til at tage imod leverancen, vil vores forsendelsespartner efterlade en besked med oplysninger om, hvordan du kan aftale et nyt leveringstidspunkt. Hvis du ikke kontakter os og aftaler et nyt leveringstidspunkt, kontakter vi dig for at få yderligere instrukser. Hvis vi, på trods af vores rimelige bestræbelser, ikke kan komme i kontakt med dig eller få aftalt et nyt leveringstidspunkt, returneres Blæk/Toner til os. Hvis Blæk/Toner leveres til et lokalt afhentningssted, vil forsendelsespartneren kontakte dig, når Blæk/Toner er klar til afhentning og oplyse dig om, hvor produkterne befinder sig, og hvor lang tid du har til at afhente dem. Hvis du ikke afhenter Blæk/Toner inden for den frist, du har fået oplyst af forsendelsespartneren, vil Blæk/Toner blive returneret til os. Hvis Blæk/Toner returneres til os, skal du kontakte os for at aftale levering af en ny forsendelse.

Sådan informerer du os om problemer. Hvis du har spørgsmål eller ønsker at klage over vores tjenester, eller hvis du mener, at en faktura eller oplysninger i din bekræftelsesmail eller på din Konto er forkerte, bedes du kontakte os. Du kan se vores ofte stillede spørgsmål her eller kontakte os via WhatsApp.

Suspendering af vores tjenester. Vi kan suspendere vores tjenester, hvis det er nødvendigt af hensyn til vigtige forretningsformål, f.eks. hvis vi skal håndtere tekniske problemer, foretage tekniske ændringer eller foretage andre ændringer af vores tjenester som følge af ændringer i love eller myndighedskrav. Hvis vi er nødt til at suspendere vores tjenester, kontakter vi dig skriftligt, før vi gør det, og du vil ikke blive opkrævet betaling for en periode, hvor vores tjenester er suspenderet.

Dine juridiske rettigheder som forbruger. Det er vores ansvar at sikre, at de produkter og tjenester, vi leverer til dig som forbruger som en del af dit Abonnement, er som beskrevet, er egnede til formålet og er af tilfredsstillende kvalitet. Som forbruger har du visse juridiske rettigheder i henhold til købeloven i forhold til produkter, der ikke opfylder disse standarder. Dette kan omfatte retten til at afvise det pågældende produkt, til at få det repareret eller udskiftet, bede os om at levere en tjeneste igen og/eller at få nogle eller alle dine penge tilbage og/eller få kompensation. Intet i disse Vilkår berører disse juridiske rettigheder.

Dine rettigheder som erhvervskunde. 
(a) Vi garanterer, at de produkter, vi leverer til dig som en del af dit Abonnement: a) i alle væsentlige henseender er i overensstemmelse med beskrivelsen, b) er fri for væsentlige fejl i design, materiale og udførelse, og c) er af tilfredsstillende kvalitet (i henhold til købeloven). Vi garanterer også, at de tjenester, vi leverer, udføres med rimelig omhu og dygtighed.

(b) Hvis du inden for 30 dage efter leveringen, eller inden for 30 dage efter afhentning af produktet på et lokalt afhentningssted, skriftligt meddeler os, at et produkt ikke opfylder den garanti, der er beskrevet ovenfor, vil vi efter vores valg enten reparere eller udskifte det defekte produkt eller refundere betalingen for det defekte produkt fuldt ud, forudsat at du giver os en rimelig mulighed for at undersøge produktet, og at du returnerer produktet til os på vores regning. Dette er dit eneste retsmiddel i tilfælde af brud på denne garanti, og vi har intet yderligere ansvar over for dig i forbindelse med en sådan defekt.

(c) Vi er ikke ansvarlige for et produkts manglende overholdelse af garantien i dette afsnit, hvis: a) du gør yderligere brug af produktet efter at have givet os meddelelse om fejlen, b) fejlen opstår, fordi du ikke har fulgt produktspecifikationen eller vores øvrige skriftlige instrukser om opbevaring, installation, idriftsættelse, brug eller vedligeholdelse af produktet, c) du ændrer eller reparerer produktet uden vores skriftlige samtykke, eller d) fejlen opstår som følge af slitage, forsætlig skade, uagtsomhed eller usædvanlige arbejdsbetingelser.

Betingelserne i dette afsnit 7 gælder også for reparerede produkter eller erstatningsprodukter, der leveres af os.

 

8. DIN RET TIL AT ANNULLERE ABONNEMENTET
 Fortrydelsesret. Du kan annullere dit Abonnement på et hvilket som helst tidspunkt, før du aktiverer det. Du får fuld refusion af alle beløb, du har betalt i forbindelse med dit Abonnement, og du vil ikke blive faktureret for noget forbrug.
 
Hvis du er forbruger, har du også ret til at ombestemme dig og annullere Abonnementet inden for 14 dage efter den dato, hvor du modtager eller afhenter din første levering af Blæk/Toner. Du får fuld refusion af alle beløb, du har betalt i forbindelse med dit Abonnement. Hvis du har aktiveret dit Abonnement i denne periode, har vi ret til at opkræve betaling for de sider, du har udskrevet, fra aktiveringstidspunktet og indtil du annullerer Abonnementet. Denne betaling vil udgøre en procentdel af den månedlige abonnementsbetaling svarende til procentdelen af de antal Sider, der er omfattet af Abonnementet, som du har udskrevet i den pågældende periode.
 
Opsigelse af dit Abonnement. Du kan til enhver tid opsige dit Abonnement ved at give os besked derom. Du vil fortsat få ydet service fra os, og du vil være forpligtet til at betale den Månedlige betaling indtil udgangen af den aktuelle faktureringsmåned, hvorefter dit Abonnement ophører.

 

9. SÅDAN KAN DU OPSIGE DIT ABONNEMENT (HERUNDER HVIS DU ER FORBRUGER OG HAR FORTRUDT DIT KØB)
Fortæl os, at du ønsker at opsige dit Abonnement. Hvis du ønsker at opsige dit Abonnement i overensstemmelse med dine rettigheder som anført i disse Vilkår eller dine juridiske rettigheder i øvrigt, skal du give os besked herom. Det kan du gøre på følgende måder:

(a) Ved at bruge EcoPro-dashboardet, som du kan få adgang til via Brother Mobile Connect-appen.

(b) Via WhatsApp eller ved brug af Fortrydelsesformularen. Du bedes oplyse dit navn, din adresse, dit ordrenummer og, hvis det er muligt, dit telefonnummer og din e-mailadresse. 

(c) Pr. brev. Udskriv formularen, og send den til os på den adresse, der er anført på formularen. Du kan også blot skrive til os på denne adresse og oplyse os om, hvad du har købt, hvornår du har bestilt eller modtaget varen, samt anføre dit navn og din adresse. 

Din forpligtelse til at returnere Blæk/Toner. Hvis du ønsker at udøve dine juridiske rettigheder til at fortryde dit køb, opsige Abonnementet eller afvise defekte blækpatroner eller tonere, skal du returnere dem til os ved brug af den forudbetalte returkuvert, vi har sendt til dig – du kan kontakte os her, hvis du har mistet den. Hvis du gør brug af fortrydelsesretten, skal du returnere Blæk/Toner, vi har sendt til dig, senest 28 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten.   

 

10. ANSVARSBEGRÆNSNING
Intet i disse Vilkår udelukker eller begrænser vores ansvar for: (a) død eller personskade som følge af vores uagtsomhed, (b) svig eller afgivelse af urigtige oplysninger fremsat i ond tro, (c) overtrædelse af din ret til at få overdraget ejendomsretten til produkter, (d) mangelfulde produkter i henhold til den danske lov om produktansvar, eller (e) ethvert andet forhold, hvor vi ikke kan udelukke eller begrænse vores ansvar i henhold til gældende lovgivning.

Hvis du er forbruger:
Intet i disse Vilkår udelukker eller begrænser vores ansvar for overtrædelse af dine juridiske rettigheder i henhold til gældende lovgivning og i forbindelse med EcoPro-Abonnementer, som ikke er: som beskrevet og i overensstemmelse med de oplysninger, vi har givet dig, og enhver prøve eller model, som du har set eller undersøgt; af tilfredsstillende kvalitet; og egnet til et særligt formål, som vi er blevet gjort bekendt med.

I det omfang, det er tilladt i henhold til gældende lovgivning, påtager vi os intet ansvar for tab eller skade, som ikke er rimeligt forudsigelig, og som opstår som følge af eller i forbindelse med disse Vilkår. Tab eller skade er forudsigelig, hvis det enten er indlysende, at det vil ske, eller hvis både vi og du vidste, at det kunne ske på det tidspunkt, hvor købsaftalen blev indgået.

Hvis du er forbruger, leverer vi kun Abonnementet til dig til din private brug. Hvis du bruger Abonnementet til kommercielle eller forretningsmæssige formål eller med henblik på videresalg, er vores ansvar over for dig begrænset som anført nedenfor.

Hvis du er erhvervskunde:
Medmindre det udtrykkeligt er anført ovenfor:

(a) er alle bestemmelser i den danske købelov, der specificerer eller bidrager til definitionen af en juridisk mangel, undtaget

(b) er vi ikke ansvarlige over for dig, uanset om det er i eller uden for kontrakt, ved manglende overholdelse af en lovbestemt forpligtelse eller i øvrigt, for tabt fortjeneste, indirekte tab eller følgetab, der opstår i henhold til eller i forbindelse med en købsaftale mellem os, og

(c) vores samlede ansvar over for dig for alle andre tab, der opstår i henhold til eller i forbindelse med en købsaftale mellem os, uanset om det er i eller uden for kontrakt, ved manglende overholdelse af en lovbestemt forpligtelse eller i øvrigt, er begrænset til de samlede beløb, du har betalt for vores produkter i henhold til dit Abonnement.

 

11. SÅDAN KAN VI BRUGE DINE PERSONOPLYSNINGER
Oplysninger, som din Brother-printer sender til os.
I hele Abonnementsperioden vil din Brother-printer sende os alle de oplysninger, som vi anser for nødvendige for at levere Abonnementet til dig, herunder (uden begrænsning) datoer og tidspunkter for udskrivning, antallet af udskrevne sider, den anvendte papirstørrelse, printerens serienummer, forsyningsstatus og oplysninger om forbrugsstoffer.

Sådan bruger vi dine personoplysninger. Vi bruger kun dine personoplysninger som beskrevet i vores privatlivspolitik

Hold dine oplysninger ajour. Du skal sørge for, at de oplysninger, du giver til os, altid er ajour, og især at dine e-mail- og postadresser er korrekte, så vi straks kan kontakte dig og levere Blæk/Toner til dig. Hvis du ikke holder dine oplysninger ajour, kan du muligvis ikke modtage fakturaer, Blæk/Toner eller andre oplysninger fra os, men du kan stadig blive opkrævet betaling for dit Abonnement.

 

12. ØVRIGE VIGTIGE VILKÅR
Ændringer. Vi kan til enhver tid gennemgå og ændre disse Vilkår, uanset årsag, herunder for at afspejle ændringer i relevante love og bestemmelser. 

Overdragelse. Vi kan overdrage eller overføre vores rettigheder og forpligtelser i henhold til disse Vilkår til en tredjepart efter vores valg. Vi forbliver ansvarlige for enhver underleverandørs handlinger og undladelser, på samme måde som var det vores egne handlinger og undladelser.
 
Du må kun overdrage eller overføre dine rettigheder eller forpligtelser i henhold til disse Vilkår til en tredjepart, hvis vi skriftligt accepterer dette.

Tredjepartsrettigheder. Denne kontrakt er indgået mellem dig og os. Ingen tredjepart skal være berettiget til at håndhæve nogen af disse Vilkår, hverken i henhold til den danske aftalelov eller nogen anden gældende lokal lovgivning.

Vilkårenes indbyrdes uafhængighed. Hvert afsnit i disse Vilkår fungerer uafhængigt af hinanden. Hvis en domstol eller en relevant myndighed beslutter, at et eller flere afsnit er ulovlige eller ugyldige, er du og vi ikke desto mindre enige om, at domstolen bør bestræbe sig på at give virkning til parternes intentioner som afspejlet i det pågældende afsnit, og de resterende afsnit skal fortsætte med fuld gyldighed og virkning.

Afkald. Vores forsinkelse med eller undladelse af at udøve eller håndhæve en rettighed eller en bestemmelse i disse Vilkår skal ikke udgøre et afkald på en sådan rettighed eller bestemmelse.

Lovvalg og værneting for forbrugere. Disse vilkår er underlagt dansk lovgivning, og du kan anlægge sag vedrørende dit Abonnement ved de danske domstole.

Lovvalg og værneting for erhvervskunder. Enhver tvist, der måtte udspringe af eller i forbindelse med en købsaftale mellem os eller aftalens genstand eller tilblivelse (herunder tvister eller krav uden for købsaftale) skal være underlagt og fortolkes i overensstemmelse med lovgivningen i Danmark, og domstolene i Danmark skal have enekompetence til at afgøre sådanne tvister eller krav.

Affald af elektrisk og elektronisk udstyr, batterier og emballageaffald. For yderligere oplysninger om, hvordan vi overholder miljøreglerne, se vores Miljø/WEEE-side.

Oplysninger om lovbestemt klageadgang for forbrugere. Klager kan sendes til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via linket:  https://naevneneshus.dk/. Hvis du er forbruger og bosiddende i EU, kan du desuden indgive en klage til "den europæiske platform for online tvistløsning", der er udviklet af Europa-Kommissionen, via følgende link: https://ec.europa.eu/consumers/odr/main/index.cfm?event=main.home2.show&lng=DA

Fortrydelsesformular

(Udfyld eller returner kun denne formular, hvis du ønsker at fortryde dit køb)

Til Brother International Europe
Zanderij 25
1185ZM Amstelveen
Holland/Netherlands

 

WhatsApp Live Chat

Live chat med vores kundesupport
Tilgængelig mandag-fredag fra 9:00 til 17:30.

Sådan chatter du
1. Åbn WhatsApp
2. Scan QR-koden med dit kamera, klik på dette link eller indtast +45 93 75 14 85 i WhatsApp


Hvorfor WhatsApp

 Ende-til-ende-kryptering

 Del fotos og videoer direkte i chatten

 Samtale i realtid med rigtige mennesker