1. Hjem Brother
  2. Løsninger til virksomheder
  3. Ressource-center
  4. Blog
  5. Effektivitet
  6. 2024
  7. Outsourcing af virksomheder. Hvornår skal IT-ledere bede om hjælp?
Printed documents stacked on an employees desk while he types on a computer

Outsourcing af virksomheder. Hvornår skal IT-ledere bede om hjælp?

Hvad står der på din to do-liste i de kommende måneder? Skal virksomhedens digitale transformering fremskyndes? Skal du have styr på skyen? Skal du have undersøgt, hvordan generativ AI kan anvendes i forbindelse med kundeservice?

Der er så megen ny teknologi, der lyder lovende, og her kan man som IT-ansvarlig godt føle sig lidt overvældet. Selv den mest erfarne og robuste IT-leder kan ikke få budgettet, de menneskelige ressourcer og egen kapacitet til at række til det hele.

Det er derfor ikke så mærkeligt, at mange IT-ansvarlige outsourcer flere og flere aktiviteter – dels for at få adgang til den nyeste teknologi, dels for at kunne koncentrere sig om de områder, der virkelig kræver deres opmærksomhed.

Men selv om man har en tendens til at fokusere på de ”vigtige” strategiske spørgsmål som AI eller cloud, er det en god idé at huske på, at de daglige opgaver, herunder printhåndtering, også skal udføres. Det er et område, der nemt kan outsources, og hvor effekten og fordelene meget hurtigt viser sig.

Hvor skal IT-ledere starte?

Brother gennemførte for nylig en undersøgelse, med researchpartneren Savanta, af de udfordringer, ledere i små og mellemstore virksomheder generelt står over for. Undersøgelsen sætter fokus på, hvilke områder der kan være modne til outsourcing. Det største enkeltstående område er sikkerhed. Rapporten viser, at emner som ”ny teknologi, ændringer i økonomien generelt, uforudsete udgifter og sikkerhedsproblemer”1 har påvirket budgetlægningen i løbet af de seneste 12 måneder.

Samtidig får bæredygtighed stadig mere plads, idet fire femtedele af IT-lederne i små og mellemstore virksomheder svarer, at det er et vigtigt emne for virksomheden generelt, og næsten lige så mange svarer, at det er centralt for IT-afdelingen.

Det kan betragtes som et eksternt problem, som enhver virksomhed må forholde sig til. Men IT-lederne står også over for et internt pres, hvad angår håndtering og fastholdelse af egne medarbejdere. Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i IT-afdelingen blev beskrevet som ”en udfordring” af 41 procent af de IT-ansvarlige.

Tid til at bede om hjælp?

Der er tydeligvis mange udfordringer at håndtere. Hvis virksomheder skal kunne udnytte deres potentiale, skal de IT-ansvarlige kunne håndtere alle udfordringer på én gang. En god AI-strategi kan blive torpederet og skudt i sænk, hvis et cyberangreb kan stjæle virksomhedens IP eller de data, modellerne trænes efter. Desuden kan ingen medarbejdere, hverken fra IT eller andre afdelinger, yde deres bedste, hvis ikke de har den infrastruktur, der skal til for at udføre deres arbejde. Og selv de dygtigste og mest samvittighedsfulde IT-ansvarlige kan ikke klare det hele alene.

Outsourcing af nogle af disse opgaver, eller dem alle, er helt klart en mulighed for IT-ledere, der ønsker at bruge deres ressourcer så effektivt som muligt. 42 procent af de adspurgte svarer, at øget produktivitet er vigtigt, og næsten lige så mange nævner øget sikkerhed som en effekt af outsourcing. Det samme gælder omkostningsreduktion, mens over en tredjedel af IT-lederne svarer, at hastighed og fleksibilitet er vigtige parametre.1

Og fordelene har afsmittende virkninger. Basil Fuchs, der er CIO hos Brother Europe, siger, at outsourcing af virksomhedens ikke-kerneopgaver bevirker, at man kan fokusere på medarbejderudvikling inden for virksomhedens kerneområder, og at det også er også med til at øge medarbejdertilfredsheden. Han tilføjer desuden, at outsourcing og cloud-løsninger kan spille en afgørende rolle i understøttelsen af de hybride arbejdsmodeller, som mange virksomheder i stigende grad anvender.

Men outsourcing giver også virksomhederne mulighed for at indføre digital transformation i højt tempo og i stor skala, siger han. ”Det giver virksomheder mulighed for at fremme deres digitale initiativer via den eksterne ekspertise og den innovative tilgang hos deres outsourcingpartnere.”

Det er derfor vigtigt, at virksomheder både overvejer deres teknologistrategi og deres outsourcingstrategi.

Man kan godt forstå, hvorfor nogle virksomheder fristes til at prioritere ny teknologi som robotstyret procesautomatisering og AI uden at forstå den fulde effekt. Men ifølge Basil Fuchs er det vigtigt, ”at begejstringen over ny teknologi afbalanceres med praktiske overvejelser af kundeværdien og integreringen med de eksisterende systemer.”

I forlængelse heraf kan virksomhederne ifølge Basil Fuchs nemt komme til at overse, hvordan de optimerer deres kontorinfrastruktur, herunder den print- og dokumentteknologi, medarbejderne er afhængige af og bruger dagligt. ”Det kan medføre ineffektivitet og spildte muligheder for omkostningsbesparelser og øget medarbejdertilfredshed.”
 
An employee reading a printed document in an office setting with other employees talking in the background

Hvad gør andre IT-ledere?

Over 60 procent af IT-lederne outsourcer eller overvejer at outsource hosting og cloud. Næsten lige så mange – 56 procent – enten outsourcer allerede eller planlægger at outsource sikkerhedsydelser. Hvad angår håndtering af virksomhedens bæredygtighed og indkøb, er det dog kun 16 procent, der outsourcer disse funktioner. Ligeledes er det færre end hver femte, der outsourcer hybride arbejdsydelser, mens 23 procent overvejer det.

Det kan virke lidt mærkeligt, idet næsten en tredjedel af de adspurgte svarer, at hardware og teknologi udgør ”den største post på IT-budgettet”, mens 44 % svarer, at budgettet eller de forventede udgifter til hardware og infrastruktur er steget i løbet af det seneste år.

Sagt på en anden måde angiver næsten halvdelen af IT-afdelingerne omkostningsbesparelser som årsag til ”bæredygtige” aktiviteter. Printrelaterede aktiviteter spiller en stor rolle i at hjælpe virksomheder med at opfylde deres bæredygtighedsmål. Energiforbruget står øverst på listen hos IT-ledere, hvad angår bæredygtighed, og på andenpladsen kommer printhåndtering, tæt fulgt af genanvendelse af brugte produkter. En femtedel nævner genbrug af blækpatroner og tonere.

Håndtering af kontorinfrastruktur og printudstyr er måske ikke de mest opreklamerede emner. Men det er udfordringer, som stort set alle virksomheder, både store og små, står over for. Manglen på medarbejdere bliver næppe mindre foreløbig, men både offentlige og private organisationer vil sandsynligvis blive udsat for et stadig større pres for at styre omkostningerne og nå deres bæredygtighedsmål.

Nytænkning af print?

Hvis man overlader håndteringen af den printrelaterede infrastruktur og forbrugsstofferne til en MPS-leverandør, kan det givetvis løse en del af virksomhedens udfordringer. Det kan hjælpe de IT-ansvarlige med at administrere printhåndtering og forbrugsstoffer mere effektivt og bæredygtigt, mens det samtidig bidrager til sikkerheden. Og det giver øget medarbejdertilfredshed – ikke mindst for de IT-medarbejdere, der ikke længere behøver at bekymre sig om print-infrastrukturen.

En anden vigtig ting er, at det frigør IT-folkene til at tackle andre problemer, f.eks. den stigende cybertrussel eller til at analysere hvordan generativ AI kan passe ind i virksomhedens forretningsmodel.

Men hvad skal de IT-ansvarlige så kigge efter i en potentiel outsourcingpartner, både til de strategiske innovationsprojekter og til den teknologi, der holder deres virksomhed kørende i hverdagen? Læs mere om Brothers platform og vores MPS-partnere og professionelle MPS-løsninger, eller se, hvordan outsourcing af din printinfrastruktur kan hjælpe dig til at forstå din virksomhed bedre.

Kilder:

1. 2023 Brother SMB IT Decision-Maker Study (Savanta) 


Mere fra Effektivitet

Du vil måske også synes om

Tilbage til toppen